Feminisme
" I flere år, er udtrykket "feminisme" svang overhovedet går med populære sangere som Miley Cyrus, Taylor Swift og Beyonce. En måde at kræve stærke kvindelighed, næsten mandig, i en verden, stadig i vid udstrækning styret af mænd. Paradoksalt nok, denne bevilling remakes et show business forblev dybt sexistisk, og ubønhørligt repræsenteret af tynde kvinder, unge, sexet og overvejende hvide"
- "The Origin of the World”
Et la mode
Chanel Boulevard
Feminist Fashion Show, SS16
"Vi lever i en verden, hvor vestlig kapitalisme og forbrugerbevægelse styrer.
Og denne verden skal udvikle sine egne regler. For eksempel; Hvis jeg arbejder på et kommercielt projekt, som tillader mig at betale mine
regninger og være mere kunstnerisk produktiv, forbyder jeg brugen af
ordet "feminisme"! Jeg mener, at man aldrig bør bruge ordet til at sælge tøj.
I nogle af mine billede serier håner jeg da også min kvindelighed og min narcissisme, og dermed hele mode-systemet. Jeg infiltrerer forskelligt.“
Chloe Wise udgav , I Danmark, sin kombinerede debat og erindringsbog »Kunsten at være kvinde«,
den allerede har solgt over 500.000 eksemplarer. Wise mener, at "vi er i det her sammen" og at
"feminisme er en gruppeindsats. Det er ligesom at lave et stort patchwork-tæppe, hvor hver kvinde
kommer med sit lille felt, og så syr vi det sammen til noget fantastisk". Men i følge Caitlyn Moran, lider
kvinder også under, at det stadig er det mandlige, der anses som normalt. Alt det, der ikke er en del
af mandens verden, er det unormale, som man helst ikke skal tale for højt om. Hun efterlyser den
bevidstgørelse, der var i den traditionelle feminisme, hvor kvinder samledes og talte om alt fra voldtægt
til irriterende trusser i et fælles rum, hvor alt var tilladt.
Feminisme
Et l'histoire
- La Belle Epoque
(1871-1914):
"At once deeply historical and surprisingly timely, Having it All in the Belle Epoque shows how
the debates that continue to
captivate high-achieving
women in America and Europe
can be traced back to the early 1900s in France. The first two photographic magazines aimed
at women, Femina and La Vie Heureuse
created a female role model
who could balance age-old convention with new equalities.
Often referred to simply as the "modern woman," this captivating figure embodied the hopes
and dreams as well as the most pressing internal conflicts of
large numbers of French women during what was a period of profound change. Full of never-before studied images of
the modern French woman in action, Having it All shows how these early magazines exploited new photographic technologies, artistic currents, and literary trends to create a powerful model of
French femininity, one that has exerted a lasting influence on
French expression."
- 1. verdenskrig (1914-1918):
Her skulle tøjet være praktisk og give bevægelsesfrihed til kvinderne, da de
skulle ud på arbejdsmarkedet. Her introducere Chanel perler på tøjet i
stedet for de dyre halskæder og andre smykker. Det var ikke længere korsetter,
men nu hofteholdere og BH.
- Kvinderne fik stemmeret (1915):
Fashion i 1900 eller mode af Belle Epoque er kendetegnet i den feminine silhuet, hvor en smag for bløde linjer, kurver, ruller og blonder,
i levende ånd jugendstil ses, mens den mandlige silhuet forholdes meget sober, mørkere og tyndere, som hele det nittende århundrede. Denne periode med velstand og relative sorgløshed fører til en tilstand, der spænder fra rigelige luksus og lethed af lyst.
- De brølende 20’ere:
Voldsomme ændringer. Nu var det korte
kjoler, sportstøj, lette materialer og færre
lag. Kvinderne kunne nu bære bar ryg, bare
arm og skuldre. Her blev de inspireret af Art Deco og de geometriske former. —> (the flappers) - Ny generation af moderne unge kvinder, der drak og røg, kørte selv automobil, trodsede sociale og seksuelle normer. I 1890
var flapper en beskrivelse af unge prostituerede, men forfattere som F. Scott Fitzgerald gjorde dem til ikoner i bl.a. bogen “The Great Gatsby”
- 2. Verdenskrig (1914-1918):
Kvinderne skulle igen på arbejde, derfor
mere maskulint og praktisk beklædning.
Kvinder der arbejdede med krigs-service, begyndte at gå i bukser. Der var ikke længere produktion på silkestrømper og derefter
også nylonstrømper. Herefter opstod Coco Chanels come back, hvor I1957 lavede hun “Chanel-dragten”. Her bragte hun 20’er
længden tilbage.
- The New look (1947):
Dior fremviste sin første kollektion, der blev modtaget med storm af medierne. Nu kom
der nye former, og kvinders silhouet der førhen
var maskulin og trekantet, blev nu mere feminin.
- Ungdomsoprøret (1986):
Ungdomsoprøret medførte frigørelse fra gamle normer, hvilket medførte afskaffelse af p-pillen,
og fri abort blev indført, Ikke kun det ændrede
sig, men nu skulle kvinderne vende tilbage til
det super slanke look igen.
80'erne:
Kvinder begynder at få mere prestigefulde jobs,
som før i tiden kun havde tilhørt mænd. Derfor
vendte kvinderne tilbage til maskuline jakker,
sportstøj og blokfarver
Location
Værelset viser lidt, hvordan kvinder, og mænd, ikke længere
behøver at leve som husmodre, hvor der er altid er ordenligt
og pænt, og hermed også stilmæssigt. Det er blevet muligt, at
udtrykke sig gennem sin indretning, og det behøver ikke altid at
være så minimalistisk. - Et typisk britisk/amerikansk hjem.
Den "røde tråd":
På billedet ser man, hvordan forskellige betydningsfulde kulturer er blevet blandet sammen.
Den asiatiske kultur ses på møbler, mønstre og tapet, indretnings objekter fra Frankrig og en
lille elegant hat, der får os tilbage til 1900-tallet’s modetendenser. Derudover er der et sort/hvidt
billede på væggen, der udtrykker modernitet. Dog er det ikke muligt, at sige, om det er en kvinde eller
mand der bor der, da der næsten ikke længere eksistere “his and hers”. En karakter som Boy George kunne sagtens bo et sted som dette. - Vi lever altså mere og mere i en unisex verden.
Boy George
Kilt
Kilten
- og dens hitorie
Oprindelig valgte man kilt, som vi vælger bukser fordi man
kunne lide farven/mønsteret. Med tiden var der en tilbøjelighed til, at
enkelte familier havde en forkærlighed for visse tartans, og da kilten kom
på mode i Victoria-tiden, udstedte majestæten selv en invitation til en
formel begivenhed, hvor alle de skotske klanhøvdinge stillede i klan-tartan.
De, der ikke havde en sådan foretrukken tartan, fik god hjælp af skrædderne
til at vælge én, og i løbet af få år havde hver klan sin tartan. Med tiden kom
der flere variationer til i hver klan/familieslægt.
Endelig har man i mange år haft nogle få tartans, som var til fri afbenyttelse.
- Her primært Black Watch, som egentlig er en stats-tartan. Ved en
misforståelse er der opstået en myte om, at Stewart-klanens jagt-tartan er en fri
tartan, og denne myte har vundet hævd. Den gamle kongefamilie-tartan Royal Stewart,
findes i vore dage på alt fra bøger til småkagedåser, og derfor regnes den efterhånden også for allemandseje, hvilket føres tilbage til en principerklæring fra dronning Anne om, at eftersom
monarken er nationens klanhøvding,har alle englændere ret til at bære Royal Stewart. Det anses for mest passende, at man ikke bruger en klan-tartan, med mindre man tilhører klanen/bærer klanens navn.
I dag er det almindeligt, at både drenge og piger i 3-5-årsalderen går i lange bukser. Fra middelalderen
og indtil begyndelsen af 1900-tallet gik små børn af begge køn i kjole, og på gamle billeder af mindre børn
kan det sommetider være meget svært at skelne mellem små drenge og piger ud fra tøjet.
Det har altid været en normalitet, at både mænd og kvinder kunne gå i kilt, hvilket betyder, at der et eller andet sted, altid har været lige stilling på det punkt. - I hvert fald, hvad der angår kilten
I moderne tid er man begyndt, især i avant garde-herremode, at designe kilte på mange nye måder.
Oprindelig i ensfarvet stof, så i alle tænkelige materialer og med alle tænkelige kombinationer af tøj som
T-shirts og militærstøvler. Dermed var idolerne, Kanye West og Justin Bieber, med til at bringe moden frem i kilten.
Efter protester fra Skotland har man hos Eurostat, EU's statistikkontor imidlertid givet kilten en særstatus som kilt, ikke
nederdel og klart slået fast, at den er til mænd. I virkeligheden er der langt større forskel på kilte til ham og hende end på
jeans til ham og hende. Det vides ikke, men kilten kunne meget vel have været mændendes stolthed,
og på mange andre punkter, er det muligvis os kvinder der har stjålet fra mændene. - Herunder sko med hæl på, jeans osv.
Et l'histoire
Kilt
Et son édification
Kilten
- og dens opbyggelse
Kilten består af et langt stykke uldstof, helt op til 7 meter,
som i hver ende er glat, men syet og presset i læg, plisseret,
i midten. En kilt består derfor af tre dele: en for-apron, en under-
apron og en plisseretdel der er bagdelen. Kilten fastgøres omkring
livet med læderstropper i hver side, hvor disse stopper oftes den dag i
dag, er blevet opdelt med to i højre side og én i venstre.
Til kilten hører to uundværlige ting: en sporran og sokker. Sporranen er en lædertaske,
der bæres foran på kilten ca. oven på den nederste del af underlivet. Den er nødvendig, da der
ikke er nogen lommer i en kilt. Sokkerne når op til knæene og holdes fast med et par bånd, kaldet flashes,
med stofstykker, der hænger ned. Stofstykkerne er enten i samme tartan som kilten eller ensfarvede i en farve,
der matcher en af kiltens grundfarver. Sokkerne, kaldet hose, var i gamle dage enten i samme tartan som kilten
eller harlekinternede i kiltens grundfarver. I nutiden er der to skoler: den traditionelle, hvor sokkerne er enten
sorte eller i en farve, der matcher kiltens – og den moderne mainstream, hvor sokkerne er cremefarvede.
Den sidstnævnte stil, som oprindelig kommer fra sækkepibeorkestrene, skyldes især, at mange, der ikke selv har en kilt,
lejer en, hvor udlejningsfirmaerne har stor glæde af kun at behøve at føre én farve. Derudover vil man til formelt brug også bære en sgian dubh, som er en lille kniv, der bæres i den ene sok. På overkroppen vil man, alt efter lejligheden, typisk have skjorte, jakke (evt. med vest eller bælte) og slips eller butterfly. På fødderne vil man enten have mørke sko eller de såkaldte "ghillie brogues"
Boy George's mest succesfulde sang “Karma Chameleon”,
udgav han mens han stadig var medlem af gruppen "Culture club".
Under udgivelses tiden, var der en del oprør og racismen havde
stadig stor betydning. Bare ud fra gruppenavnet bliver der lagt fokus
på kultur forskellene, hvilket sangen også handler om, og hvordan
alle er lige uanset hvad. Det ses også i musik videoen, hvordan at det ikke kun er de farvede der stjæler og laver kriminalitet.
Boy George
& hans synspunkter
Boy George var bestemt ikke skræmt af at skille sig ud (efter han er blevet ældre,
klæder han sig mere "basic"), både stilmæssigt og personlighedsmæssigt, og det er interessant,
hvordan han har fået flere 100'rede år gamle stilarter/trends mikset med sin egen farverige og udestående stil. - Igen, der er plads til alle.
- "Jeg går ind for ligestilling. Mener, at ligeløn burde være en naturgiven selvfølge. Og at mænd
og kvinder på alle måder er lige meget værd og har lige meget at skulle have sagt. Men gør det mig til feminist? I mange år ville mit svar helt naturligt have været: Ja. For jo, det er jeg vel, når jeg har de synspunkter... og så alligevel ... for i mine øjne er disse værdier ikke ensbetydende med feminisme, men humanisme. At alle er lige meget værd – uanset køn, race, nationalitet og seksualitet."
"Karma Chameleon"
Boy George
Et son autobiographie
Han voksede op i Eltham med sine fire brødre, ene søster og to irske forældre.
I skolen klarede George sig ikke særlig godt, og han blev smidt ud af skolen da
han var omkring 15 år, på trods af han i forvejen næsten aldrig mødte op. George interesserede sig mere for at gå på natklubber med sine venner, og selvfølgelig at
gøre noget ud af sig selv, med make-up, hår og tøj, hvilket så så provokerende ud,
at George næsten altid mistede sit job.
Da han for første gang tog på bøssebar med sine venner, mødte han den 10 år ældre
Philip Sallon, som var grunden til George fandt ud af han var homoseksuel, og de blev hurtigt nære venner,
og er det stadig den dag i dag. George var bl.a. den første kendis, der rigtigt stod frem med sin seksualitet og
gjorde dermed dragstilen mere acceptabel. George var fascineret af musik, og slog sig sammen med Annabella
Lwin i bandet Bow Wow Wow, hvor han optrådte under kunstnernavnet Lieutenant Lush.Dengang var han også
i et forhold med punk-sangeren Kirk Brandon, selvom det blev holdt nogenlunde hemmeligt. Theatre Of Hate-hittet
Original Sin er skrevet til George, selvom Kirk ikke fortalte det til særlig mange. I1980 mødte George Mikey Craig,
som sammen startede bandet In Praise Of Lemmings. Kort tid efter kom trommeslageren Jon Moss med, og den
sidste der sluttede sig til dem var Roy Hay, og de lavede bandets navn om til Sex Gang Children. Da ingen af de navne
rigtig hængte ved, besluttede de sig for at kalde sig selv for Culture Club og sammen grundlagde de, hvad der senere
skulle blive en af 1980'ernes succesrige new age-grupper. Culture Clubs to første singler, White boy og I'm afraid of me, opnåede
ingen succes, men gruppens tredje single, Do you really want to hurt me, blev det, der skulle føre gruppen frem til de to mest
succesrige år i deres historie.Efter gennembruddet med Do you really want to hurt me havde Culture Club en lang række af hits,
der bl.a. omfattede I'll tumble for you, Miss me blind, Church of the poison mind, Victims og deres absolutte største hit: Karma Chameleon.
I efteråret 1984 udgav Culture Club, hvad der skulle blive deres sidste store "charttopper".
Singlen hed The war song, og var en iørefaldende sang med et nemt "synge-med-refrain". Efter The war song
udsendte Culture Club albummet Walking up with the house on fire og singlerne The medal song og Love is love,
af hvilke den sidste stammede fra soundtracket til filmen Electric Dreams. Ingen af disse udgivelser blev dog hits,
og alle begyndte efterhånden at anse gruppen som færdig, og medierne beskrev ikke længere George som en sød
lille dukkedreng, men som en fed og færdig 'drag queen'. 1984 blev også året hvor George, på grund af faldende
popularitet og et problemfyldt homoseksuelt forhold til trommeren Jonn Moss begyndte et narkotikaforbrug, der gjorde
hans opførsel mere og mere outreret og også havde en del af skylden for det, der i 1986 skulle blive Culture Club og
Boy Georges endelige fald fra stjernehimlen. I foråret udsendte Culture Club albummet From luxury to heartache, et ganske
udmærket album, med både gode og velproducerede sange. Første single var Move away, og nummeret var et mindre hit
over det meste af Europa, men midt i promoveringen af albummet brød helvede pludselig løs. Georges bror David stod frem
i pressen med meddelelsen: "George er narkomisbruger, og kan dø af det." I løbet af de næste otte måneder skete der rigtigt
meget i Georges liv. En af hans venner døde af en overdosis i hans hjem, han fik en "kold tyrker", og han indspillede hvad der
skulle blive hans mest succesfulde solosingle og -album. Året var 1987, hvor George udsendte sin første solosingle, en
coverversion af Ken Booths 1970'er klassiker Everything I own, og til alles overraskelse strøg singlen direkte ind som nummer et
på den engelske hitliste. Siden 1987 har det været småt med Boy Georges placeringer på hitlisterne rundt omkring i Europa, men
han er dog stadigvæk en meget aktiv kunstner, og har i de efterfølgende år udgivet flere soloalbums og haft en genforeningsperiode
med Culture Club. Boy George strøg ind som nr 4 i England sammen med Culture Club i 1998 med singlen "I just wanna be loved".
Han har også været med til at skrive musicalen om sit eget og Leigh Bowerys liv,Taboo, hvor han også har medvirket som mode designeren
Leigh Bowery ved særlige lejligheder. Rollen som Boy George blev spillet af den skotske skuespiller og sanger Euan Morton. Musicalen
var oprindeligt kun i London, men da den lesbiske amerikaner Rosie O'Donnell så showet, besluttede hun sig for at bruge en masse
millioner dollars, for at få Taboo til at køre på Broadway i New York City, hvilket det kom, men det var ikke den helt store succes og showet måtte lukke ned.